Pressetur hos Terma - leverandør til de danske F-35 kampfly

Kunde:

Terma

Opgave:

  • PR
  • Pressetur

Opgaven

D. 1. oktober markerede en helt særlig dag, da Forsvaret på Flyvestation Skrydstrup officielt modtog Danmarks første fire nye F-35 kampfly. Blandt bidragsyderne til de nye kampfly var den danske produktionsvirksomhed fra Grenaa, Terma. Som en forløber til den officielle modtagelse åbnede Terma dørene op til deres produktionsfaciliteter for den danske presse og gav et indblik i, hvordan flere af kampflyets komponenter produceres.

Eksekvering

Med ønsket om at give den brede befolkning et indblik i, hvad det indebærer at producere nogle af verdens mest innovative løsninger inden for forsvarsteknologi, inviterede Terma sammen med Help en række journalister indenfor i deres produktionsfaciliteter til en guidet tur med mulighed for interviews med nøglepersoner hos Terma og Grenaas borgmester, Kasper Bjerregaard. Presseturen som arrangement dannede grundlag for den efterfølgende PR-eksekvering i pressen, som blev understøttet af et digitalt spor på sociale medier. Blandt flere indsatser stod Help for: Identifikation og invitation af relevante nationale-, regionale og fagspecifikke medier. Presseansvarlige på dagen med ansvar for koordinering af interviews. Produktion af indhold til sociale medier til Terma og øvrige aktører som Grenaa Kommunes borgmester.

Resultater

Presseomtaler i bl.a Ingeniøren, Jyllands-Posten og TV 2 Østjylland, herunder TV-indslag samt print og digitale publikationer. Udfoldelse af samfundsrelevant historie med fokus på F-35-programmet som vigtig dansk investering samt Terma's betydning som arbejdsplads for Grenaa Kommune.  Digitalt spor til understøttelse af PR-eksekvering med indhold til udvalgte nøglepersoner, som nåede ud til en bred målgruppe.