1. Om os
  2. Services
  3. Cases
  4. Journal
  5. Karriere
  6. FREM
  7. Kontakt
  8. English

Nescafé Coffee Concentrates - PR og event

Kunde:

Nescafé

Opgave:

  • PR
  • Event
  • Kampagne
Nescafé  - Nescafé Coffee Concentrates - PR og event

Opgaven

I forbindelse med lanceringen af Nescafé Coffee Concentrates, en ny serie af kaffe-koncentrater til iskaffe i tre smagsvarianter: Vanilla, Caramel og Espresso, var opgaven at skabe kendskab og relevans blandt en yngre målgruppe, som er blandt de største forbrugere af iskaffe i Europa.

Målet var at positionere Nescafé Coffee Concentrates som en nem og kreativ måde at lave iskaffe på og skabe en lancering, der både kunne generere synlighed gennem medier og skabe organisk content blandt relevante creators.

Eksekvering

Help udviklede en PR-indsats og et koncept til event med fokus på at gøre produktet til en del af en sommeroplevelse.

Som en del af PR-indsatsen blev der etableret samarbejder med Costume og ELLEs digitale redaktioner, som begge rammer målgruppen gennem stærke livsstilsuniverser. Samarbejderne inkluderede blandt andet content creation, guides og redaktionel omtaler.

Derudover udviklede Help konceptet “Iced Coffee Cruise”, hvor creators blev inviteret ombord på en sommerlig kanalrundfart i København på Sankt Hans. Her blev Nescafé Coffee Concentrates gjort til centrum for en social oplevelse med iskaffe på de københavns kanaler. Eventet koblede produktlanceringen med Nestlés Guatemala-kampagne gennem et underholdende format med Brian Lykke, hvor gæsterne kunne deltage i et lykkehjul med spørgsmål om kaffe, fremtidssikring og miljø samt Guatemala-indsatsen.

Resultater

Formatet kombinerede produktoplevelse og brand storytelling. som skabte en aktivering, der både levede fysisk og digitalt.