1. Om os
  2. Services
  3. Cases
  4. Journal
  5. Karriere
  6. FREM
  7. Kontakt
  8. English

Garmin: Body Battery event

Kunde:

Garmin

Opgave:

  • PR
  • Kampagne

Opgaven

I forbindelse med lanceringen af Garmins Body Battery-funktion ønskede Garmin at sætte teknologi ind i en større, meningsfuld kontekst. Ambitionen var ikke blot at introducere en funktion i et ur, men at adressere en aktuel samfundsudfordring: kvinders mentale sundhed og den ofte usynlige mentale load, der følger med hverdagen og særligt tiden uden for arbejdet. Med den baggrund skabte vi sammen en kampagne, der kunne koble data og teknologi med menneskelige indsigter og samtidig styrke brand awareness gennem et stærkt narrativ, der var relevant for både medier, ambassadører og forbrugere.

Eksekvering

Kampagnen bestod blandt andet af et holistisk eventkoncept, hvor teknologi, mental sundhed og fællesskab smeltede sammen i et sammenhængende univers. Et hold kvinder blev inviteret til en kurateret oplevelse, hvor vinterbadning, breathwork og personlige samtaler om mental sundhed dannede rammen. Alle deltagere bar Garmin-ur i ugerne op til eventet, så Body Battery-funktionen blev en integreret og personlig del af oplevelsen. Under eventet havde Garmin fokus på, hvordan deltagerne konkret kunne optimere deres energiniveau i hverdagen via fx søvn, motion og pauser. Samtidig blev funktionens data sat i perspektiv gennem indsigter fra Garmins Fitness and Wellness Insights-rapport og en bredere samtale om mental load og restitution. Help varetog udviklingen af det visuelle koncept, der blev udrullet på tværs af alle touchpoints. Fra invitationer, gaveposer og menukort til digitale skærme og budskabsspejle blev der skabt et æstetisk og sammenhængende contentunivers, hvor Body Battery indgik naturligt i fortællingen. Help varetog desuden guest management og alle dele af produktionen.

Resultater

Resultatet var et gennemført univers, der gjorde det let for ambassadørerne at dele autentisk indhold på deres egne kanaler og samtidig vise, hvordan Garmin kan understøtte et mere balanceret liv, både fysisk og mentalt. Post: 6 Stories: 94 Reels: 1 Views: 907.000 Reach: 702.000