1. Om os
  2. Services
  3. Cases
  4. Journal
  5. Karriere
  6. FREM
  7. Kontakt
  8. English

Alle har noget i bagagen

Kunde:

NEYE

Opgave:

  • Video
  • Kampagne

Opgaven

NEYE donerer alt sit overskud til kræftforskning. Det er der ikke der mange, der ved, og det ønskede NEYE at ændre på.

For at styrke kendskabet til NEYEs formål blandt sin målgruppe, har Help udviklet konceptet 'I Virkeligheden - alle har noget i bagagen'. For ja, NEYE sælger produkter - men I Virkeligheden samler de ind til kræftforskning.

Gennem tre stærke kvinders ærlige og sårbare beretninger om deres møde med kræftsygdommen - både direkte og indirekte - sætter vi fokus på de personlige historier og den bagage, man altid bærer med sig. Også den, man ikke kan se med det blotte øje.

Kræft rammer én ud af tre danskere, og hvad end man er pårørende, selv er, eller har været, ramt af sygdommen, er kræft noget, de fleste danskere selv har med sig i bagagen.

Eksekvering

Kampagnens koncept er udviklet af Help, der desuden har stået for talent og casting samt komplet videoproduktion.

De tre medvirkende er tv- og podcastvært, Sara Maria Franch-Mærkedahl, der er kampagnenes hovedambassadør, samt influent Anne Bertram og professionel dressurrytter Cathrine Laudrup-Dufour.

Indholdet i de tre videoer er stærkt, ærligt og personligt, hvor alle medvirkende har sagt ja til at fortælle om en særlig genstand, de har med i sin bagage, der knytter sig til NEYEs - og kampagnenes budskab.

Videoerne er af cirka to minutters varighed og giver et samlet indblik i, hvad man står med, når man er både pårørende og patient. Samtidig er det en fortælling om håb, og hvordan kræftforskning gør en livsvigtig forskel.

På ti år har NEYE doneret over 100 millioner kroner til kræftforskning. Og vi håber, kampagnen kan hjælpe med, at endnu flere danskere får kendskab til NEYEs fantastiske og vigtige budskab.

Ved siden af produktionen har Help tekstforfattet indhold til både paid og organiske posts på alle NEYEs kanaler: LinkedIn, Instagram og Facebook - der skaber et bred eksponering.

Resultater

Rigtig stærk modtagelse af film 1 der ila. den første uge organisk tiltrak:

17000 visninger

215 likes

19 kommentarer

28 delinger