1. Om os
  2. Services
  3. Cases
  4. Journal
  5. Karriere
  6. FREM
  7. Kontakt
  8. English

FC Help

Help støtter et fodboldklub i Kenya for en gruppe seje unge fodboldspillere.

Sport forener

Det er ingen hemmelighed, at fodbold betyder noget særligt for os i Help. Det er én af de reneste former for kommunikation, der findes. Smid en bold foran en gruppe børn, og så er det helt underordnet, hvilket sprog de taler, eller hvilken baggrund de kommer fra. Alle på banen forstår hinanden. Det handler ikke kun om fodbold, men også om high-fives, tryghed og stærke relationer mellem børn, trænere og frivillige.

Fællesskab og selvtillid

Fra december 2024 støtter Help via foreningen "Sport Creates Memories" en sej gruppe børn i Kenya med deres helt eget fodboldklub (med 5 hold), hvor fællesskab, strukturerede turneringer og mange andre initiativer omkring den runde bold er en realitet. Klubbens navn er FC Help. FC Help vil spille i lokale ligaer på tværs af Kenya, hvor man indgår i en børneturnering med tre formål: fællesskab, samle børn med forskellige baggrunde og at styrke deres selvtillid. Ligaen blev officielt skudt i gang den 13. april 2025 i Awasi, Kenya – og FC Help er med som en af de fem nye klubber. Se en video her med holdet.

Vi følger med i FC Help's udviklling med resultater og ligaens stilling - følg med på siden her.

En lille bold med stor impact

"Sport Creates Memories er et godt eksempel på, hvor meget impact man kan få ud af bruge ”den lille runde”. Fodbold er verdens største sociale fænomen, og hvis vi med relativt få penge, kan hjælpe med til at kenyanske børn spiller med i en turnering og får fællesskab, humør og motion, så det giver en kæmpe glæde her hos os i Help. Vi er stolte af, at FC Help er med til at gøre en reel forskel for børn og unge i Kenya", udtaler Mads Byder, CEO hos Help.

Resultater

  • Mere end 500 nye børn er blevet en del af ligaen takket være projektet.
  • Over 20 lokale trænere er blevet uddannet i en 5-dages workshop – klar til at drive klubberne videre.
  • Mere end 30 børn er kommet i skole takket være projektets støtteordninger – en kæmpe sidegevinst ved FC Help og de andre klubbers tilstedeværelse. Opdatering pr. 24. juni: Herunder er resultat fra de sidste kampe, hvor vores hold leverede en stærk indsats og fik et vigtigt point i en tæt og spændende kamp.